Dansk kvalitet siden 1946

Historie

Historien om Findahls Møbelfabrik, er en fortælling om gedigent dansk håndværk. Chresten Findahl, som var snedker åbnede dørene til fabrikken i 1946. I sin begyndelse starter Møbelfabrikken som et bestillingsværksted med køkken, garderobe og produktion af blindstel til polstremøbler.

Findahls stolene slår for alvor igennem hos danskerne i 1962. Her blev den klassiske skandinaviske stol Mosbøl lanceret. Mosbøl har solgt mere end 1 million eksemplarer. Den var startskuddet til en produktion i udvikling. Det var her Findahls Møbelfabrik udviklede sig, til det vi kender i dag – et møbelsnedkeri, der producerer stole i høj kvalitet.

Da Chresten Findahl bliver syg i 1980 overtager sønnen, Orla Findahl, fabrikken som daglig leder sammen med tre værkfører. I 2010 brændte en stor del af fabrikken ned. Den er siden da blevet reetableret og fremstår i dag som en moderne produktionsvirksomhed, hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og bæredygtighed.

Orla Findahl fortsatte i spidsen for Findahls Møbelfabrik frem til december 2018, hvor møbelfabrikken blev overtaget af Hammel Furniture A/S. Hammel Furniture A/S producerer reoler, herunder bl.a. det velkendte brand MISTRAL (se mere på www.mistral-furniture.dk), men også sofaborde og spiseborde, som passer perfekt til Findahls stole (se mere på www.hammel-furniture.dk).  

Passionen for kvalitetsstole og fornyelse lever fortsat i Findahls ånd.

 

Kvalitet og bæredygtighed

Kvalitet og bæredygtighed, går hånd i hånd hos Findahl by Hammel. Det er naturligt at samarbejde med leverandører, som tager ansvar for miljøet samtidig med, at den høje kvalitet bevares. For Findahl by Hammel er det vigtigt, at stolene er produceret i Danmark af kompetente og trofaste medarbejdere. Derfor kan der med stolthed skrives ”MADE in DENMARK” om stolene.

Køber du en Findahl stol, køber du et stykke dansk møbelhistorie

Findahls
Edit Page